Nogle gange kan alting føles som en evighed. Det kan virke smertefuldt; tilintetgørende; ødelæggende; opgivende når det hele bare slet ikke følger ens drømme. Men drømme er til for at man skal forblive håbende; uovervindelig - de er der for at man hele tiden bliver mindet om, hvad jeg gerne vil opnå. Og selvom det føles som en evig prøvelse at gå igennem, så vil det gavne sig i så mange situationer senere hen. Hvis ikke man prøver, bliver det heller ikke samme resultat. Forfølg dine drømme; også selvom at godt tit ikke er dit bedste forsøg på at opnå, så lad det ikke påvirke dig. Lad det ske og lær af lektionen; tro på dig selv og undgå negative kilder, steder, og mennesker. Lad dem ikke få dig ned med nakken, - giv ikke op men giv heller ikke efter. Vent ikke, - opsøg. Hvis ikke der kommer noget godt ud af dette, bliv ved - bliv ved, indtil du til sidst har fået den rette tilfredshed. For ingen andre end du kan mærke den lykke; glæde; kærlighed; sorg; ulykkelighed; utilfredshed som kun du vil opleve.
Ingen har svar. Og det er dét som gør livet spændende. For hvem vil ikke gerne skabe sine egne svar, leve efter disse principper, og være lykkelig udfra ens point-of-views? Men vær realistisk. Tab ikke dig selv i fortiden, og håb på umenneskelige forandringer. Kun for dig selv. DNA - hvorfor du er den du er.
- Derfor, lev livet som du vil. Society/human expectations or not. Go for it.
//Mille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar